Barselscafé: Bæredygtig hverdagsmad
Kom til barselscafé med fokus på sundhed, økologi, årstiderne og madspild, og få inspiration til sund og grøn hverdagsmad for hele familien. Det er tirsdag d. 27. oktober i Øbro-Hallen.
Hør hvordan du giver dine børn mere madmod, spiser efter årstiderne og mindsker madspild – til gavn for både baby, miljøet, hverdagen og pengepungen.
Du får tips til at få børnene med i køkkenet og til at få en nogenlunde rolig stemning omkring middagsbordet. Vi kommer også omkring emballagetyper i køkkenet og til mad på farten. For hvad er bedst? Plastikbøtten, sølvpapir eller film?
Arrangementet handler ikke om at være perfekt, men om at få fifs og inspiration, der kan gøre hverdagen lidt lettere, uden at gå på kompromis.
Oplægsholder er Marie Daugaard, madentusiast og foredragsholder, og indehaver af Mad & Miljø
Med plads til leg i Øbro Amazonas
Barselscaféen foregår i afslappede rammer i det hyggelige babyrum Øbro Amazonas i Øbro-Hallen. Her er der pusleplads, bløde ammepuder og masser af tumlelegetøj til de små. Og der vil være kaffe, te og lidt Coronavenlige snacks til at hygge sig med undervejs.
Grundet brand- og flugtveje må barnevogne desværre ikke tages med indenfor. Men der er udendørs barnevognsparkering til højre for Øbro-Hallens hovedindgang.
Tid og sted
Onsdag d. 27. oktober kl. 10.00 – 12.00
Øbro-Hallen, Gunnar Nu Hansens Plads 3, 2100 København Ø (brug indgangen til svømmehallen og gå op på første sal – så finder du babyrummet)
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men pga. Corona-restriktioner er der kun plads til 12 deltagere (inkl. børn). Husk derfor tilmelding til louise@miljopunkt-osterbro.dk – det er først til mølle.
Vi spritter af, sørger for håndsprit og hjælper med at holde afstand, så barselscaféen kan blive en god og sikker oplevelse for alle.
Baby og bæredygtighed
Barselscaféen henvender sig til gravide og nybagte forældre, der gerne vil give deres børn en grønnere fremtid og leve mere bæredygtigt.
Som nybagt forælder kan der være mange nye spørgsmål, der dukker op, når man står og skal vælge udstyr, tøj, legetøj, mad eller plejeprodukter til en lille ny – og gerne vil vælge de mest bæredygtige løsninger. Til barselscaféen kan deltagerne mødes med andre småbørnsfamilier og blive klogere på de forskellige emner – lige fra skadelig kemi, genanvendelige stofbleer, valg af babyudstyr og plejeprodukter, mad til de små osv.
Barselscaféen afholdes i samarbejde med Kultur Ø og er støttet af Østerbro Lokaludvalg.
Læs også:
Garnfarvningsworkshop til Arts & Crafts Festival
Kom og farv garn med planter og grønt fra køkkenet til Arts & Crafts Festival 🌾🧶🌿
På denne gratis workshop får du en introduktion til farveprocessen, så du selv kan farve derhjemme, samt inspiration til hvilke planter og grøntsager, man kan farve med.
Vi farver med 4 forskellige farver og du får naturligvis dit eget garn med hjem til dit eget strikkeprojekt. Der vil være en pause, mens garnet trækker farve til sig i farvegryderne. Her er det muligt at købe mad i caféen eller gå på opdagelse i designmarkedet nedenunder.
Åbent Hus: Mindre biltrafik i Klimakvarteret
Fra 5. januar 2026 træder nye trafiktiltag i kraft i Klimakvarteret. Onsdag d. 26. november 2025 inviterer Københavns Kommune til Åbent Hus, hvor du kan høre mere om de nye trafikløsninger i kvarteret mellem Jagtvej, Østerbrogade og Lyngbyvej 🚗 Løsningerne skal mindske biltrafikken og gøre det mere sikkert at færdes på cykel og til fods i kvarteret.
Oplæg om bæredygtig barsel & byttemarked
Er der skadelig kemi i gammelt plastiklegetøj? Er moderne stofbleer et reelt klimavenligt alternativ til engangsbleer? Og er der noget babyudstyr man ikke bør købe brugt, men finde fra ny? Disse – og mange flere – spørgsmål er på programmet, når Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Bibliotekerne inviterer til hyggelig og inspirerende barselscafé for kommende og nybagte forældre i Kildevæld Kulturcenter den 27. november. Det er gratis men tilmelding er nødvendig.







