Bæredygtigt tøjforbrug
Tøjet længe leve
Tøjspild og det bæredygtige tøjforbrug er et vigtigt og tilbagevendende tema i Miljøpunkt Østerbros arbejde. Tøjindustrien er nemlig en af de mest forurenende industrier i verden – både når det kommer til forurening, ressourceforbrug og CO2-udledning. Samtidig er vores forbrug af tøj et af de områder, hvor vi som borgere og forbrugere kan ændre vores vaner her og nu, og dermed markant nedsætte vores personlige klima- og miljøaftryk.
I Miljøpunkt Østerbro sætter vi fokus på tøj og bæredygtighed gennem f.eks. byttemarkeder og barselscaféer, samt underviser børn og unge i bæredygtigt forbrug og tøjspild gennem vores undervisningsforløb.
Sammen med Østerbro Lokaludvalg og Re:Wair arrangerer vi også de årligt tilbagevendende Re:Fashion Days, der typisk består af flere forskellige dage med byttemarkeder, workshops, talks m.m. med fokus på at få et mere bæredygtigt tøjforbrug. I 2024 er der blandt andet et stort byttemarked den 25. august ved Orientkaj i Nordhavn og en hel dag med fede workshops, byttemarked m.m. i Villa Kultur lørdag den 7. september.
Guide til en bæredygtig garderobe
Vi danskere er blandt nogle af de største (over)forbrugere af tøj og tekstiler i verden. Vi køber hver især omkring 10,2 kilo nyt tøj om året – og smider en stor del af tøjet ud igen, længe før det er slidt op. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, der smides ud og sendes til forbrænding, 80 procent af levetiden tilbage.
At elske mode, tøj og stil behøver dog ikke være uforeneligt med bæredygtighed. Men det kræver, at vi begynder at ændre på den måde, vi køber, bruger, plejer og videregiver tøj på. Og der er gode råd at hente for både minimalisten og storshopperen – og alle derimellem. Den gode nyhed er nemlig, at når vores forbrug er så enormt, så batter det meget hurtigt, når vi sadler om og ser vores tøjforbrug efter i sømmene.
Hvorfor er det vigtigt?
De fleste mennesker har efterhånden hørt om, hvor skidt det står til for fabriksarbejdere i tøjindustrien i for eksempel Bangladesh, Cambodia og andre asiatiske lande, der er storleverandører af fast fashion til hele verden. En mindre gruppe har fået indblik i, at tøjproduktionen forurener, og at vi bør tænke os bedre om, før vi køber nyt tøj.
De færreste er nået til den erkendelse, at produktionen for længst har overskredet planetens grænser for, hvor meget vand og andre ressourcer man kan bruge – og hvor mange stykker tøj vi mennesker kan nå at købe, bruge og slide op om året.
Tøjproduktionen er vokset langt mere end størrelsen af jordens befolkning de sidste 20 år. Der produceres så meget, at nogle mærker vælger at brænde de helt nye usolgte overskudslagre. Markedet for brugt tøj, der sendes til andre lande er næsten mættet, så det nytter ikke at vi køber mere nyt og sender til udlandet. Genbrugsbutikker, loppemarkeder, Trendsales, DBA og Reshopper bugner med både nyt og brugt tøj – mange opgiver at få noget som helst for deres let brugte tøj og forærer det simpelthen væk. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi bruger og forbruger tøj.
Hvis du vil vide mere om udfordringer i tøjindustrien, kan du se dokumentarerne ’The True Cost’ samt ’Dirty Fashion’ – de er i perioder frit tilgængelige på DR eller Netflix. Forbrugerrådet Tænk har også samlet en række artikler om tøjspild og bæredygtigt tøjforbrug under deres kampagne ‘Tøjet længe leve’. Læs artiklerne her.
Fast Fashion vs. Slow Fashion
Fast Fashion er et begreb, der beskriver modeverdenens høje tempo. Der går ofte kun 14 dage fra Fast Fashion butikker som H&M spotter en trend, til de selv kan have en kopi på hylderne. Der produceres store mængder tøj, hurtigt og billigt – ofte på bekostning af kvalitet, holdbarhed og mennesker.
Slow Fashion handler derimod om kvalitet frem for kvantitet. Det er en modtrend, der vægter at man bruger – og passer bedre på – det tøj man allerede har. Og mangler man et nyt stykke tøj, handler det om at gå efter tøj af høj kvalitet og med lang holdbarhed, evt. i et tidsløst design, der kan modstå modetrends.
Projektet er støttet af
Læs også:
Værd at vide om miljøzonerne og partikelfiltre
Siden d. 1. oktober 2023 har det været slut med at køre i gamle dieselbiler uden partikelfilter i København. En ny evaluering af miljøzonerne (fra august 2024), lavet af DCE, Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen viser, at luftkvaliteten i byerne er blevet forbedret, og der gradvist er kommet færre ældre diesel køretøjer uden partikelfilter.
Halloween Kostume: Byt dig til et eller lav dit eget!
Har du brug for et nyt Halloween-kostume? Så kom til vores hyggelige workshop i Kildevæld Kulturcenter den 13. oktober! Her kan du bytte dig til et "nyt" kostume eller lave dit eget fra bunden. Vi stiller materialer, gode idéer og kreative rammer til rådighed – du skal blot medbringe dine gamle kostumer til bytning og evt. tøj eller accessories, du vil bruge til at designe dit unikke outfit!
Barselscafe og byttemarked
Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet? Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre. Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 – 12.00.
Fast Fashion vs. Slow Fashion
Fast Fashion er et begreb, der beskriver modeverdenens høje tempo. Der går ofte kun 14 dage fra Fast Fashion butikker som H&M spotter en trend, til de selv kan have en kopi på hylderne. Der produceres store mængder tøj, hurtigt og billigt – ofte på bekostning af kvalitet, holdbarhed og mennesker.
Slow Fashion handler derimod om kvalitet frem for kvantitet. Det er en modtrend, der vægter at man bruger – og passer bedre på – det tøj man allerede har. Og mangler man et nyt stykke tøj, handler det om at gå efter tøj af høj kvalitet og med lang holdbarhed, evt. i et tidsløst design, der kan modstå modetrends.
