Landstrøm til krydstogtskibe i København
Et enkelt krydstogtskib forurener lige så meget som 5.500 biler – hvert eneste sekund! Det gør sommersæsonens krydstogtskibe til en af de helt store syndere, når det kommer til luftforurening i København. Særligt fordi ingen af byens terminaler har landstrøm. Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro har fået udarbejdet et notat om krydstogtskibenes luftforurening og vigtigheden af landstrøm. Læs notatet her.
Landstrøm til krydstogtskibe i København
København har tre krydstogtterminaler: Langelinie, Nordre Toldbod og Oceankaj. De to førstnævnte er til krydstogter, som besøger København, hvorimod Oceankaj er til togter, der sejler ud fra København.
Ingen terminaler har landstrøm, hvorfor krydstogtskibene bidrager markant til lokal luftforurening: Et typisk krydstogtskib udleder samme mængde kræftfremkaldende og helbredsskadelige udstødningspartikler som ca. 5.500 biler – hvert eneste sekund.
København har netop besluttet igen at udskyde etablering af landstrøm, alt imens Aarhus har indviet deres nye landstrømsanlæg.
Dette notat er udarbejdet for Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokaludvalg af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Miljø- og klimaudfordringer
På Langelinie ligger krydstogtskibene i tomgang hele dagen kun 60 m fra beboelsesejendomme. Der er flest skibe om sommeren, hvor folk har åbne vinduer.
Skibene er store flydende hoteller med enorme energibehov: Blot 5 større krydstogtskibe har et energibehov svarende til at øge Københavns samlede elforbrug med ca. 10 procent i det tidsrum skibene ligger til kaj. Skibene dækker deres energiforbrug ved afbrænding af store mængder svovlholdig fuelolie uden effektiv røggasrensning.
NOx-forureningen fra krydstogtskibe i blot en sæson svarer udledningen fra 1,3-2,6 milliarder kilometers bilkørsel afhængigt af antal skibe (bilag 1) dvs. til forureningen fra københavnernes samlede bilpark.
Ved pålandsvind sker der derfor væsentlig forurening af de omkringliggende beboelsesejendomme og forureningen spredes ind over byen, hvor den øger risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper, KOL, bronkitis, astmaanfald m.v.
Simpel løsning
Landstrøm fjerner forureningen fra skibene ved kaj. Selv om strømmen skal produceres andetsteds, så reduceres den sundhedsskadelige forurening med 98 %, da dansk el primært produceres af vindmøller, solceller og kraftværker med effektiv røggasrensning. Der er derfor også store klimafordele ved landstrøm.
Investering
Etablering af landstrøm er blevet udsat flere gange i København, fordi et landstrømsanlæg kommer til at koste et par hundrede millioner kroner i etablering. Der er dog tale om en investering, der kan tjenes hjem på forholdsvis kort tid (8-10) år grundet indtægter fra tilslutningsafgifter og el-salg til krydstogtskibene.
Anbefalinger
Luftforureningen fra krydstogtskibe i København forårsager helbreds- og klimaskader for over 100 kr pr. passager (bilag 1).
Det grønne flertal på Københavns Rådhus bør indgå en musketer-ed og beslutte en afgift på 100 kr per krydstogtpassager ved Langelinie i 2025, hvis ikke krydstogtskibet tilsluttes landstrøm. 100 kr svarer ikke engang til to kopper kaffe med kage i Nyhavn.
Da landstrøm er meget billigere end 100 kr pr. passager, så vil krydstogtrederierne forlange landstrøm i 2025, hvorved havnen får et incitament til at have landstrøm til hele Langelinie i 2025. Tilsvarende afgift indføres i Nordre Toldbod og Oceankaj fra 2027.
Gevinster og positive passagerer
Helbredsskaderne fra krydstogtskibe i København er i bedste fald 50-100 millioner kroner årligt afhængigt af antal skibe (bilag 1).
Omkostningen kan reduceres væsentligt ved at investere nogle hundrede millioner kr. i landstrøm.
En tidligere passagerundersøgelse fra Københavns havn fra 2019 finansieret af Østerbro Lokaludvalg viser, at 85 procent af krydstogtpassagererne gerne vil betale ekstra for landstrøm, da de ikke ønsker at forurene og ødelægge København (og andre byer), som de betaler dyrt for at besøge.
Tilbageblik
Landstrøm for at fjerne den skadelige forureningen fra krydstogtskibene ved Langelinie er debatteret de sidste 15 år.
Da Oceankaj blev besluttet i 2009 skrev By & Havn i pressematerialet: “Den nye kaj bliver blandt andet mere miljørigtig end den nuværende, idet der forberedes adgang til landstrøm.”
Men da Oceankaj åbnede i 2014 havde By & Havn imidlertid fravalgt landstrøm til trods for, at Folketinget samme år fjernede afgiften på landstrøm til krydstogtskibe for at gøre landstrøm særlig favorabelt. I august 2014 krævede SF i København landstrøm til alle krydstogtskibeskibe og blev bakket op af de øvrige partier.
I 2018 takkede Københavns kommune alligevel nej til et landstrømsanlæg til discountpris grundet stort EU-tilskud. Siden da er landstrøm løbende blevet skudt til hjørne – senest ved at droppe udbuddet i marts 2023.
Der arbejdes nu på et nyt udbud, der ikke løser problemet, da kun få skibe får adgang til landstrøm.
Aarhus rykker
Politikerne i Aarhus har på rekordtid udvist resolut handlekraft og etableret landstrøm til krydstogtskibe. Anlægget er netop indviet – til trods for, at drøftelserne om landstrøm startede mange år senere i Aarhus.
Forkerte præmisser
En omfattende lobbyindsats fra aktørerne bag Københavns havn og nogle turistorganisationer har løbende fået politikerne til at udskyde landstrøm og gjort forureningsproblemet fra krydstogtskibe permanent.
Særlig fortællingen om, hvor mange penge krydstogtpassagerer lægger i København, og at de forsvinder den dag skibene tvinges til at modtage landstrøm, har givet politikerne skyklapper på.
Men da krydstogtpassagerer, der besøger København (skibe ved Langelinie og Nordre Toldbod), sover og spiser på skibene, lægger de få kroner i København sammenholdt med almindelige turister.
Man kan håbe, at de krydstogtpassagerer, der sejler fra København (skibe ved Oceankaj) tilbringer nogle dage som almindelige turister i København, og derved lægger nogle penge i turisterhvervene. Men i alle tilfælde er der næppe nogen passagerer, der bliver væk, fordi de skal betale nogle euro ekstra for landstrøm.
Ensidig risikoanalyse
Som grundlag for investeringen i landstrøm er lagt til grund, at hvis der ikke investeres i landstrøm, så fortsætter alt som i dag. Det er et forkert udgangspunkt af flere årsager.
Dels fordi havnen, ligesom alle andre større EU havne, skal have landstrøm fra 2030 i henhold til EU-reguleringen og prisen bliver kun højere grundet øget efterspørgsel på landstrømsanlæg frem mod deadline.
Dels fordi krydstogtrederierne forhåbentlig snart forlanger landstrøm og derved fravælger andenklasses havne uden landstrøm. Endeligt, fordi hverken befolkningen, politikerne eller passagererne bliver ved med at acceptere den voldsomme og skadelige forurening fra krydstogtskibene.
Læs også:
Ny grøn plads foran Svanemøllehallen
Har du lagt vejen forbi Svanemøllehallen for nylig? Så har du måske opdaget, at pladsen foran hallen, mellem Netto og busstopstedet, er blevet et mere frodigt sted. Vi er i gang med at skabe en ny grøn plads foran hallen, hvor der tidligere har været et krat, som mest blev brugt til skrald og hundeluftning.
Borgerforslag om luftforurening
Miljøpunkt Østerbro støtter op om et borgerforslag, der kræver renere og sundere luft i byen. Luftforurening fra biler, brændeovne og krydstogtskibe er nemlig hvert år skyld i op mod 6.000 for tidlige dødsfald og et væld af kroniske sygdomme. Læs mere om borgerforslaget her.
Seks arter, der har brug for mørke
Gennem de sidste 100 år er mængden af kunstigt lys mangedoblet. Vi har lys i husene, på bilerne, i parkerne og i gadelamperne. Men når mørket forsvinder, har biodiversiteten det svært. Mange dyr, planter og insekter er nemlig afhængige af vekselvirkningen mellem dag og nat, lys og mørke.
Seneste nyt
