7 råd til et bæredygtigt tøjforbrug

Vi køber alt for meget nyt tøj – og smider alt for meget tøj ud igen, længe før det er slidt op. Og det har store konsekvenser for både klima og miljø. Heldigvis kan vi hver især være med til at stoppe tøjspildet gennem den måde vi forbruger, bruger og vedligeholder vores tøj. Læs guiden og få 7 gode råd til, hvordan du går dit tøjforbrug efter i sømmene og får en mere bæredygtig garderobe.

Derfor er tøjspild et problem

Hvert år bliver der produceret 100 milliarder stykker nyt tøj. I en rivende strøm af skiftende trends og nye kollektioner. Det meste af tøjet bliver solgt til billige penge og er af så dårlig kvalitet, at det hurtigt ryger ud igen. Nogle gange når tøjet ikke engang ud af butikkerne, før det går op i røg. Hvert sekund bliver tøj svarende til en hel lastbilfuld brændt eller deponeret et sted på kloden. Døgnet rundt.

Det er et enormt spild af tøj. Tøj, som ikke kun har kostet mange ressourcer (og arbejdstimer) at producere, men som også har udledt store mængder kemikalier og sprøjtemidler undervejs. Produktionen af bare én enkelt T-shirt kræver f.eks. et halvt til et helt kilo kemikalier og 1400 liter vand. Det svarer til mere end 10 fyldte badekar.

Hvis vi kigger på klimaet, så står tøjindustrien for over 10 procent af verdens samlede CO2-udledning. Det er mere end fly- og shippingindustrien tilsammen. Og det placerer tøjindustrien på en lidet imponerende andenplads over verdens mest forurenende industrier – kun overgået af olieindustrien.

I sidste ende er det altså klimaet og naturen (og ikke mindst tekstilarbejderne), der betaler prisen for den billige T-shirt og vores hang til et godt tilbud.

Læs mere om hvordan tøjproduktionen skader miljø, klima og mennesker hos Forbrugerrådet TÆNK her

Fast Fashion vs. Slow Fashion

Fast Fashion er et begreb, der beskriver modeverdenens høje tempo. Der går ofte kun 14 dage fra Fast Fashion butikker som f.eks. H&M spotter en trend til de selv kan have en kopi på hylderne. Der produceres store mængder tøj, hurtigt og billigt – ofte på bekostning af kvalitet, holdbarhed og mennesker.

Slow Fashion handler derimod om kvalitet frem for kvantitet. Det er en modtrend, der vægter at man bruger – og passer bedre på – det tøj man allerede har. Og mangler man et nyt stykke tøj, handler det om at gå efter tøj af høj kvalitet og med lang holdbarhed, f.eks. i et tidløst design, der kan modstå modetrends.

Læs mere og se en kort video om de to begreber hos webmagasinet Sustainable Living her

Vejen til en bæredygtig garderobe

Hvis vi skal tøjspildet til livs, er vi nødt til at se på, hvordan vi køber, bruger, plejer og videregiver vores tøj. I Danmark har vi noget nær en verdensrekord i at shoppe nyt tøj. Faktisk har vi danskere et forbrug på 13 – 16 kilo nyt tøj pr. person om året. Det svarer til at vi hver især køber mellem 26 og 48 stykker tøj hvert år. Og det er væsentligt mere end for bare 20 år siden.

Men heldigvis er der råd at hente for både minimalisten og storshopperen – og alle derimellem. Den gode nyhed er nemlig, at når vores forbrug af tøj er så enormt, så batter det meget hurtigt, når vi sadler om og ser vores tøjforbrug efter i sømmene.

En god tommelfingerregel er at tage udgangspunkt i mantraet: Reduce – Reuse – Recycle. Eller på dansk: Reducer, genbrug og genanvend. Det kan du høre mere om i denne korte video, som er lavet af Danmarks Naturfredningsforening, webmagasinet Sustainable Living og Miljøpunkt Østerbro.

Vil du have flere tips til, hvordan du køber mindre (og bedre) tøj – og får det tøj du allerede har til at leve længere – så har vi samlet 7 gode råd til en mere bæredygtig garderobe her:

1. Brug det tøj du allerede har

At købe mindre tøj er det måske mest effektive våben mod tøjspild og overforbrug. Den letteste og billigste måde at gøre det på, er ganske enkelt ved at bruge det tøj, du allerede har. Det kan lyde kedeligt, men de fleste bruger faktisk kun en lille del af det tøj, de har liggende i skabet.

Der findes forskellige tricks til at få klædeskabets indhold til at leve lidt længere. Du kan f.eks. få en ven eller partner til at gennemgå tøjet med dig og på den måde få nye øjne på, hvordan du kan sætte forskellige dele sammen. Et andet godt tip er at rotere indholdet. Læg sommertøjet væk, når efteråret banker på døren og pak det varme tøj væk, når foråret kommer. Ude af øje og ude af sind kan hjernen glemme, hvad du har i din skiftekasse, og derved få følelsen af en ny garderobe, når sæsonen skifter og tøjet byttes ud. Det giver derudover mere plads i klædeskabet, så du har et bedre overblik over, hvilket tøj du har liggende.

2. Køb nyt med omtanke

Står du alligevel og mangler et nyt stykke tøj, så køb med tanke på kvalitet og holdbarhed. Ignorer moden (hvis du kan!) og gå efter tidløse designs. Det er ikke altid, at god kvalitet går hånd i hånd med høje priser, men en T-shirt til 40 kr. kan du godt regne med ikke er produceret med omtanke for miljøet – eller for de mennesker, der har syet den.

Mange tøjbutikker markedsfører deres tøj som ”bæredygtigt” eller ”CO2-neutralt”, men det kan være noget nær umuligt at gennemskue, om tøjet rent faktisk også er produceret mere bæredygtigt end andet tøj. Det bedste du kan gøre, er derfor at gå efter de officielle miljømærker, som er kontrolleret af en tredjepart: GOTS-mærket, Svanemærket og EU-blomsten, Fair Trade mærket og Oeko-tex.

Du kan læse mere om de forskellige mærker, og hvad de betyder, hos Forbrugerrådet Tænk her.

De sidste par år er ‘visible mending’ blevet en populær tekik til at reparere hullet tøj – og dermed få tøjet til at leve lidt længere! Eksemplet her er fra til Østerbros årlige tøjfestival, ReFashion Days.

3. Undgå fejlkøb

Mange af os har prøvet at købe et stykke tøj, som vi af den ene eller den anden grund kun får brugt et par gange, før det havner bagerst i klædeskabet – for til sidst måske at blive smidt ud (eller sendt til genbrug).

Kig på dine fejltøj og noter dig, hvad der gør, at du ikke får tøjet brugt, så du ikke begår de samme fejlkøb igen. Bluser, der stumper når du løfter armene, eller er for stramme over skuldrene, når du cykler. Store ærmegab, der hænger fast i dørhåndtag. Irriterende materialer, der kradser eller hurtigt lugter af sved. Et snit, du bare ikke føler klæder netop dig. Skriv dine krav ned, og vær benhård, når du handler. Der findes milliarder af tøjstykker i verden. Hvis noget ikke passer dig, så er der ingen grund til at spilde penge, tid, ressourcer eller ærgrelse på det. Krav kan formuleres forskelligt og kan både være ’skal være’ og ’må ikke være’.

4. Genbrug – køb, byt, lån og lej

Genbrugstøj er en klimakærlig og billig måde at forny din garderobe på – og markedet for brugt tøj er enormt. Uanset om du foretrækker at handle online, på loppemarkeder, byttemarkeder eller i fysiske genbrugsbutikker. Og uanset om du foretrækker at købe, bytte, låne eller leje.

Du kan f.eks. blive medlem af Veras Vintage eller Det Kollektive Klædeskab, som begge er en slags hybrid mellem et byttemarked og en genbrugsbutik. Når du indleverer tøj, tjener du point, som du kan bruge til at købe nyt pre-loved tøj i deres butik. En anden hybrid er de såkaldt loppesupermarkeder, der kombinerer loppemarked og genbrugsbutik. Her sælger private ud af deres tøj som på et loppemarked, men som kunde kan du frit vælge fra alle stande og betale for det hele ved kassen. På Østerbro ligger f.eks. loppesupermarkedet Lidkøb, og er du på udkig efter tøj eller udstyr til børn, er Børneloppen, der har butikker i hele landet, et godt sted at tage hen.

Mange Fast Fashion aktører, som f.eks. Zalando, har nu også meldt sig ind i kampen, så du på deres hjemmeside kan både sælge og købe pre-owned tøj. Gensalg bliver i det hele taget spået til at eksplodere indenfor de næste par år. TredUp, der hvert år analyserer tendensen, vurderer at gensalg vil vokse 16 gange hurtigere end den brede tøjsektor allerede i 2026.

Genbrug og kemi

Genbrug har selvfølgelig den klare fordel, at vi bruger noget af al det tøj, der eksisterer i verden i forvejen. Som en positiv sideeffekt indeholder genbrugstøj også ofte færre kemikalierester, fordi det allerede er fordampet eller skyllet ud. Farvestoffer, konserveringsmidler og andre kemikalier tilsættes under produktionen for at give tøjet farve, blege det, blødgøre det eller gøre det krølfrit. Og der vil ofte sidde rester tilbage, når tøjet lander i butikken. Derfor anbefales det altid at vaske nyt tøj før brug.

Læs mere om kemikalier i tøj hos Forbrugerrådet Tænk her

På byttemarkeder kan du aflevere dit eget aflagte tøj og bytte det til nyt (brugt) tøj, som andre har medbragt. Her afholdes byttemarked i Nordhavn i august 2021.

5. Reparer istedet for at smide ud

Tøjet længe leve! Et hul på knæet eller en lynlås i udu behøver ikke at være dødsstødet for et stykke tøj. Du kan forlænge tøjets levetid mærkbart ved at få det repareret, fixet og vedligeholdt. Mange sko kan holde længere, hvis du f.eks. skifter hælen, inden den er slidt helt ned. Du kan også forstærke dine jeans eller leggins på indersiden, inden de revner (hvis du f.eks. er en af de mange, der cykler ofte og derfor slider på inderlårene). Og har du investeret i en god jakke, kan det sagtens betale sig at få nyt for eller en ny lynlås, hvis den på et tidspunkt er slidt op.

Hvis du ikke selv føler dig ferm med en synål, så husk at bruge din lokale skrædder eller skomager. Hvis du er så heldig at bo i nærheden af en lokal Repair Café, kan du også prøve at tage dine ting med her, og få hjælp af frivillige til at få dem fixet.

Mange er også begyndt at prøve kræfter med synlige reparationer, også kaldet ’visible mending’ eller ’creative mending’. Her bruger du et hul eller en plet som udgangspunkt for at ændre eller tilføje til dit tøj. Du kan f.eks. brodere, bruge lapper, farve eller noget helt andet, og der er masser af inspiration at hente på nettet.

Der findes flere fællesskaber, hvor man hjælper hinanden med at reparere eller omsy tøj. F.eks. de populære Repair Caféer. På billedet repareres tøj til Østerbros årlige tøjfestival, ReFashion Days.

6. Vask mindre og koldere

Mange smider per automatik tøj til vask efter kun en enkelt dags brug. Men i mange tilfælde behøver tøjet slet ikke at blive vasket så ofte – både for miljøets, tøjets og pengepungens skyld. Det er nemlig ikke kun produktionen af tøj, der belaster miljøet. Tal fra det Europæiske Miljøagentur viser, at 44 procent af tøjets miljøpåvirkning finder sted, når du vasker, stryger og tørrer dit tøj. Derudover slider det på tøjet, hver gang det bliver vasket.

I virkeligheden kan meget tøj hænges op og luftes, og dermed klare nogle flere dage. Uld har f.eks. langt bedre af luft end vask, og jeans skal nærmest aldrig vaskes – i al fald ikke hvis du spørger CEO for Levi’s eller medstifteren af tøjbutikken Res-Res. Pletter kan tørres af med en våd klud. Og bliver din uldbluse fnuldret, kan du gøre den finere igen ved at bruge en uldkam til at fjerne fnuller.

Du kan også kigge på, hvilke temperaturer, du vasker dit tøj ved. T-shirts, bluser og bukser kan vaskes helt ned til 15-20 grader, så længe du bruger det rigtige vaskemiddel. Det kan du læse mere om her.

Læs mere om hvordan du vasker dit tøj med omtanke her

7. Send det videre, når tøjet er slidt op

Til sidst kan selv de bedste jeans give fortabt. Men cirklen behøver ikke at slutte her. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at alle kommuner i Danmark skal sortere i de samme 10 affaldstyper fremadrettet, og her er tekstilaffald en af dem. Det betyder, at man om forhåbentligt nogle år kan smide tøj- og tekstilaffald ud fra husstandene og sende det videre til genanvendelse.

Indtil da kan du aflevere udtjent tøj, sko og tekstiler på f.eks. genbrugsstationen, i Røde Kors containere, eller i Fast Fashion butikker som f.eks. H&M og Zara – så længe tøjet er rent og tørt. Herfra sendes tøjet videre til genbrug eller genanvendelse som klude, fyld eller råmateriale i nye tekstiler.

Vær opmærksom på, at tekstiler med materialet elastan pt. er næsten umuligt af genanvende. Jo mindre elastan og jo færre materialer, der er blandet sammen, jo større er sandsynligheden for, at tøjet kan leve videre i et nyt produkt.

Ikke kun tøj og sko kan genbruges. Over hele landet er der opstået initiativer, der syr og genanvender stofnet og muleposer for at minimere brugen af engangsplastik. Stofposerne på billedet er syet til Plastikposefrit Østerbro.

Kom til byttemarked og tøjfestival

Vil du være med til at sætte en stopper for brug-og-smid-væk kulturen og modtage mere inspiration til din bæredygtige garderobe, har Miljpøunkt Østerbro hele to arrangementer om tøjforbrug i den kommende tid.

Søndag d. 28. august kl. 11.00 – 14.00 kan du komme til stort tøjbyttemarked på Orientkaj i Nordhavn i forbindelse med Kulturhavn Festival 2022.

Læs mere om byttemarkedet her.

Og til november kan du blive klogere på mode og bæredygtighed, når Miljøpunkt Østerbro sammen med Østerbro Lokaludvalg endnu engang inviterer til ReFashion Days. Følg med på Facebook eller nyhedsbrev for at få mere information, når tiden nærmer sig.

Læs også: