Spar energi – og penge – i varmekælderen

9 ud af 10 boligforeninger kan spare tusindvis af kroner på varmeregningen ved at optimere driften af deres fjernvarmeanlæg. Ofte kræver det blot en tur ned i varmekælderen og ganske få justeringer. Læs guiden og bliv klogere på, hvordan I sparer både penge og CO2 ved at bruge ejendommens fjernvarme med omtanke.

Kælderens hemmelighed

De færreste er klar over, at der ligger et stort sparepotentiale gemt i kælderens mørke varmecentral. Men med få simple greb kan mange boligforeninger spare betydeligt på varmeregningen – og samtidig udlede mindre CO2.

I København – og her på Østerbro – opvarmes de fleste boliger med fjernvarme. Men rigtig mange ejendomme i København udnytter ikke deres fjernvarme optimalt. Det betyder, at mange betaler for meget for deres varme. Og det betyder, at varmeværkerne er nødt til at producere mere energi end nødvendigt og dermed bruge unødigt mange ressourcer.

Den gode nyhed er, at 9 ud af 10 boligforeninger kan spare tusindvis af kroner på varmeregningen ved blot at optimere driften af fjernvarmeanlægget – dvs. uden større investeringer. Ofte skal der nemlig ikke mere end små manuelle justeringer og enkle midler til. Det siger HOFOR, der er Hovedstadsområdet Forsyningsselskab.

Sådan kommer du i gang

Vi ved det godt – det kan virke totalt uoverskueligt at interessere sig for varmeanlægget i ejendommens mørkeste kælderrum og sætte sig ind i hvad ord som fremløbstemperatur, sommerventil og cirkulationspumpe betyder.

Men det kan godt betale sig at blive gode venner med fjernvarmecentralen – både for varmeregningens og klimaets skyld.

Derfor har vi samlet fem af HOFOR’s bedste råd til, hvordan I bruger jeres fjernvarme bedst muligt.  Med disse råd kan man i hvert fald prikke foreningens varmemester eller bestyrelse på skulderen for at høre, om I allerede følger anbefalingerne, eller om I kan blive enige om at gøre det i fremtiden.

Spoiler: der er mange penge at spare!

1. Tænd langsomt og luk langsomt

Råd nummer et: Tænd langsomt for fjernvarmeanlægget, når det bliver efterår, og skru langsomt ned, når det bliver forår. Der er nemlig ingen grund til at sende helt varmt vand ud i radiatorerne, før det bliver rigtig koldt.

Det gør du ved gradvist at hæve den såkaldte fremløbstemperatur på anlægget (dvs. temperaturen på det vand, der sendes ind i radiatorerne). Man kan f.eks. starte på en 35-45 grader, og efterhånden som det bliver koldere, kan man gradvist hæve temperaturen til 55 grader (som er max).

En typisk villafamilie kan spare 1500-2000 kr. om året udelukkende ved at tænde langsomt for fjernvarmen – og yderligere 1500 kr. ved at skrue langsomt ned om foråret.

Se HOFORs video om at tænde og lukke langsomt her

2. Sommerluk

Du kan spare 3-5 procent af varmeudgiften – og mange kilo CO2 – om året ved at sommerlukke for fjernvarmeanlægget. Det vil typisk være en god ide at gøre det fra cirka midt i maj. Det tager kun fem minutter, for alt hvad du behøver at gøre er at dreje sommerventilen og slukke for cirkulationspumpen. På den måde sørger du for, at der ikke løber varmt vand rundt i rørsystemerne, som alligevel ikke bliver brugt.

Husk at tænde igen, når det bliver efterår.

Læs mere om sommerluk hos HOFOR her

3. Tjek at vandet er 55 grader

Det kan være en god ide at tjekke, om I har varmere vand i varmtvandsbeholderen, end hvad der er nødvendigt. En god temperatur er 55 grader. Højere end det er spild af energi (og penge). Og ved den temperatur er der samtidig ikke stor risiko for legionella.

Det kan nemt tjekkes, hvor varmt jeres vand er: hæld vand fra den varme hane (i f.eks. køkkenet) i en kop og mål temperaturen med et stegetermometer.

Hvis temperaturen er for høj (eller for lav), skal den justeres på fjernvarmeanlægget. Ved at sænke temperaturen fra eksempelvis 60 til 55 grader, kan I spare op til 900 kr. om året.

Se hvordan du indstiller varmtvandstemperaturen her

4. Undgå gebyr for dårlig afkøling

Næste gang der kommer en varmeregning, kan det være en god ide at tjekke din eller boligforeningens såkaldte årsafkøling. Et typisk problem for rigtig mange fjernvarmeanlæg er nemlig dårlig afkøling. Og de færreste er klar over, at det udløser et strafgebyr på varmeregningen.

Dårlig afkøling kan koste en gennemsnitlig ejendom på 3-4 opgange op mod 50.000 kr. i unødige ekstraudgifter om året. Omvendt kan I få penge tilbage på varmeregningen, hvis I har god afkøling. For at energien i fjernvarmen kan udnyttes bedst muligt, kræver det nemlig, at det vand, der sendes retur, har så lav en temperatur som muligt. Jo højere afkøling, jo bedre udnyttelse af varmen.

At tænde og lukke langsomt for varmen i takt med årstidernes skiften er bl.a. med til at sikre god afkøling. Men også gode energivaner, som f.eks. at holde alle radiatorer fri for tøj og møbler.

HOFOR har lavet en pjece, hvor du kan blive klogere på afkøling, og ikke mindst hvordan du selv kan få indflydelse på, om afkølingen er god eller dårlig. Læs den her.

Se også HOFORs video om god afkøling her

5. Bestil et varmetjek

Afkøling, fremløbstemperatur, sommerventil, cirkulationspumpe. Fjernvarmeverdenen kan nemt føles som en jungle af tekniske termer og systemer.

Hvis I har brug for at få tjekket, om jeres fjernvarmeanlæg er indstillet rigtigt, kan I få besøg af en vvs-installatør, som er specialist i fjernvarme. Installatøren kan tjekke om alt er som det skal være, så varmen bliver udnyttet optimalt, og besparelsen bliver størst mulig.

HOFOR har en liste over fjernvarmecertificerede vvs-installatører, som de samarbejder med.

Læs mere om varmetjek her

Læs også: