En hel dag med fokus på bæredygtig mode! Lørdag den 7. september inviterer vi sammen med Østerbro Lokaludvalg og Re:Wair til ReFashion Days i Villa Kultur. Glæd dig til workshops, talks, byttemarked, modeshow og meget mere.
Her er en oversigt over Miljøpunkt Østerbros kommende og afholdte arrangementer. Få besked om kommende arrangementer i vores nyhedsbrev.
Nat i naturen: Sanselig flagermustur i Fælledparken
UDSOLGT! Men se ekstra tur.
Børn fra 8 år og op og deres forældre inviteres til en magisk aften i (tus-)mørket i Københavns største park, der er hjemsted for rigtig mange flagermus. Arrangementet foregår lørdag den 7. september kl. 20-22. Vi mødes ved Tårnlegepladsen, og slutter samme sted, hvor vi får noget varmt at drikke og en snack i skæret fra lysende lanterner.
Guidet tur på ØsterGro og fællesspisning i Kildevæld Kulturcenter
Kom med på en guidet tur fredag den 16. august på den lokale og helt fantastiske tagfarm ØsterGro. Bagefter går vi en tur gennem Kimakvarter og spiser til sidst en lækker fællesmiddag i Kildevæld Kulturcenter med en vegetarret med lokale grøntsager fra FællesGro.
Stort byttemarked i august
Kom til tøjbyttemarked ved Orientkaj i Nordhavn søndag d. 25. august kl. 10.00 – 15.00 og byt dig til en ny garderobe, gratis og bæredygtigt. Tøjbyttemarkedet afholdes i forbindelse med Kulturhavn Festival, hvor der vil være et hav af forskellige aktiviteter på havnen.
Patchwork workshop
Har du et par gamle t-shirt liggende derhjemme med pletter eller huller og ved ikke hvad du skal gøre med dem?Så tag dem med den 20. juni kl. 17-20 og lav din egen patchwork-top med dine gamle t-shirts, sweatre eller andre stykker tøj du har liggende derhjemme.
Sanketur og fællesspisning
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag og aften onsdag den 12. juni kl. 17-19.30 i Kildevæld Kulturcenter, hvor vi tager på sanketur, laver vores egen pesto og spiser sammen bagefter.
Kom til Østerbro Weekend
Den 1. og 2. juni 2024 er det Østerbro Weekend, en hyggelig bydelsfest med aktiviteter for hele familien. I Miljøpunkt Østerbros telt kan man blandt andet begge dage lave flotte insekthoteller og natur-uroer af genbrugsmaterialer, og ting vi har sanket i den lokale bynatur. Eller bytte sig til en ny garderobe på miljøvenlig vis. Læs mere her på siden. Ses vi?
Affaldsindsamling 14. april
Danskere er nogle af dem, der genererer mest affald per indbygger i EU. Og desværre ender en hel del skrald i vores (by)natur. Så kom og gør en heltegerning søndag den 14. april kl. 10 i Kildevældsparken.
Sanselig sanketur og fællesspisning
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag og aften fredag den 19. april kl. 17-19.30 i Kildevæld Kulturcenter, hvor vi tager på sanselig sanketur og spiser sammen bagefter.








