Kom med på mørkevandring på Nordhavnstippen torsdag d. 29. September. Vi oplever nattens funklende stjerner og planeter gennem en stjernekikkert. Og vi skærper lugte-, føle- og høresansen, når vi bevæger os ud på en sanselig vandring i mørket, hvor synssansen kommer lidt på prøve.
Flagermus og lyskunst i Fælledparken
Vi kigger efter flagermus og finder insektlanterner i trækronerne. Den sidste mørkevandring i Fælledparken blev desværre aflyst pga. kraftigt regnvejr. Men I skal ikke snydes! Derfor inviterer vi igen til en forunderlig og sanselig aften under trækronerne, denne gang fredag d. 23. september. Læs mere og tilmeld dig her.
Mørkevandring på Nordhavnstippen
Kom med på en sanselig mørkevandring på Nordhavnstippen lørdag d. 10. september. Oplev nattens funklende stjerner og planeter gennem en stjernekikkert, og kom helt tæt på nattens vilde flagermus og andre natdyr. Turen er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere her.
Lysforurening
Lysforurening er en hidtil undervurderet faktor i det store tab af biodiversitet og arter, som sker lige nu. Mørket er blevet en sjælden gæst, og det har forandret livet for titusindvis af dyr, planter og insekter. Miljøpunkt Østerbro arbejder for at sætte fokus på lysforurening og biodiversitet. Læs mere her.
Seks arter, der har brug for mørke
Gennem de sidste 100 år er mængden af kunstigt lys mangedoblet. Vi har lys i husene, på bilerne, i parkerne og i gadelamperne. Men når mørket forsvinder, har biodiversiteten det svært. Mange dyr, planter og insekter er nemlig afhængige af vekselvirkningen mellem dag og nat, lys og mørke.
Vær med til at skabe lyskunst til Copenhagen Light Festival
Kalder byens børn: Hjælp os med at tegne vilde insekter og vær med til at skabe et spændende lys-kunstværk, der bliver vist på Copenhagen Light Festival i februar 2022. Værket skal sætte fokus på den betydning elektrisk lys og lysforurening har for biodiversiteten og vores mange insekter.