Forurening fra brændeovne
Derfor skal brændeovnen sendes på pension
For mange er brændeovnen lig med hygge, varme, duften af træ og den næsten hypnotiserende ro af at kigge ind i flammerne. Men hyggen har også store omkostninger. Ifølge en ekspertgruppe nedsat af Københavns Kommune i 2019 er brændefyring den største, lokale kilde til luftforurening i København – stærkt efterfulgt af udledning fra vejtrafikken.
Og det har store konsekvenser for vores sundhed i byen. Selvom luftkvaliteten i København er blevet bedre de seneste år, er luftforurening stadig skyld i omkring 460 for tidligere dødsfald om året i Københavns Kommune og cirka 440.000 sygedage. Det skønnes at medføre økonomiske omkostninger på omkring 8,8 milliarder kr. hvert år.
Derfor arbejder vi i Miljøpunkt Østerbro for at informere om de negative konsekvenser ved brændefyring. Vi holder bl.a. debat- og borgermøder om emnet, samt skriver artikler og klummer om, hvad man selv kan gøre for at nedbringe sine emissionsudslip, samt mindske sin eksponering overfor den eksisterende luftforurening.
Foto: Charles Sims on Unsplash
Vidste du at
… Københavns (relativt få) brændeovne på bare en enkelt fyringssæson udleder mere end dobbelt så meget skadelig partikelforurening (PM2,5), som den samlede vejtrafik i København udleder på et helt år?
Læs mere om luftforureningen og dens kilder i København her
Rådet for Grøn Omstilling arbejder også for at reducere forurening fra brændefyring. Læs mere om deres arbejde her.
Projektet er støttet af
Læs mere
Værd at vide om miljøzonerne og partikelfiltre
Siden d. 1. oktober 2023 har det været slut med at køre i gamle dieselbiler uden partikelfilter i København. En ny evaluering af miljøzonerne (fra august 2024), lavet af DCE, Aarhus Universitet, for Miljøstyrelsen viser, at luftkvaliteten i byerne er blevet forbedret, og der gradvist er kommet færre ældre diesel køretøjer uden partikelfilter.
Virker din emhætte?
I foråret 2024 vil Rådet for Godt Indeklima gennemføre detaljerede målinger af emhætter i 20 danske boliger i Storkøbenhavn. Du kan være med! Erfaringerne fra tidligere indeklimaprojekter viser nemlig desværre, at mange emhætter virker dårligt - eller bruges forkert. Og mados er en væsentlig kilde til skadelig luftforurening.
Lad brændeovnen blive i 2023
Vi er forbi de korteste, koldeste uger af vinteren, og hvis du overvejer at få den sidste vinterkulde ud af væggene ved at fyre op i brændeovnen, eller gerne vil nå den sidste vinterhygge foran flammerne - så foreslår vi, at du skruer op for varmen og hyggen uden at involvere brændeovnen.
Vidste du at
… Københavns (relativt få) brændeovne på bare en enkelt fyringssæson udleder mere end dobbelt så meget skadelig partikelforurening (PM2,5), som den samlede vejtrafik i København udleder på et helt år?
Læs mere om luftforureningen og dens kilder i København her
Rådet for Grøn Omstilling arbejder også for at reducere forurening fra brændefyring. Læs mere om deres arbejde her.