Seks arter, der har brug for mørke

Gennem de sidste 100 år er mængden af kunstigt lys mangedoblet. Vi har lys i husene, på bilerne, i parkerne og i gadelamperne. Men når mørket forsvinder, har biodiversiteten det svært. Mange dyr, planter og insekter er nemlig afhængige af vekselvirkningen mellem dag og nat, lys og mørke. 

Når mørket forsvinder

I langt de fleste byer bliver det aldrig rigtig mørkt. Nattehimlen gemmer sig bag en gul dyne af elektrisk lys, og det er de færreste mennesker i Danmark, der kan se mælkevejen, selv på en stjerneklar aften.

Årsagen er den store mængde af kunstigt lys, som strømmer ud fra vores biler, huse og gadelamper. Det kunstige lys blokerer selvfølgelig for vores udsyn til nattens stjerner, planeter og galakser. Men når mørket bliver en sjælden gæst, forandrer det faktisk også livet for titusindvis af insekter, dyr og planter.

To tredjedele af planetens dyr er – til forskel fra mennesker – nattedyr, og endnu flere arter er afhængige af vekselvirkningen mellem dag og nat, lys og mørke. Uden mørke kan de ikke formere sig, finde føde, orientere sig, eller afkode årstidernes skiften.

Lysforurening anses derfor som en hidtil overset faktor i det massive tab af biodiversitet, vi oplever lige nu.

Læs mere om lysforurening og biodiversitet her

Seks arter, der har brug for mørke

1. Flagermusen

Flagermusen er et udpræget nattedyr, der har specialiseret sig i at leve i mørke. De fleste arter af flagermus er meget lysfølsomme og holder sig langt væk fra kunstigt lys. Hvis der f.eks. opsættes gadelamper i en park med flagermus, kan det tvinge flagermusene til at ændre adfærd og finde nye jagtruter uden om lyset. I takt med at der kommer mere lys, bliver flagermusens habitater og jagtområder således mindre og mindre, hvilket betyder mindre mad og dermed – på sigt – færre flagermus.

2. Sankthansormen

På lune sommeraftener lyser Sankthansormehunnens bagparti grønt for at tiltrække en han, der kan parre hende. Men sankthansormen lyser kun, når det er mørkt nok. Befinder den sig i et område med lysforurening, kan det betyde at hunnen ikke lyser op – eller at hannen ikke kan se hunnens lys – og dermed finder de to ikke hinanden.

3. Lille frostmåler

Lille frostmåler er en af Danmarks mest almindelige natsommerfugle. Den bruger nattens mørke til at spise blomsternes nektar og parre sig. Men hvis der er kunstigt lys fra f.eks. gadelamper eller billygter i nærheden, bliver den så tiltrukket af lyset, at den glemmer alt andet. En af forklaringerne er, at natsommerfuglen  normalt bruger månen til at orientere sig efter. Men i modsætning til månen, hvor lyset kun kommer fra ét enkelt sted på himlen, lyser en elektrisk lampe i mange forskellig retninger. Det forvirrer det lille insekt, der derfor kommer til at flyve rundt og rundt om lyset – ofte indtil den dør af udmattelse eller bliver et nemt bytte for et rovdyr.

4. Skildpadder

Skildpadder er en sjælden gæst i Danmark, men havskildpaddeunger er til gengæld nogle af de måske mest “berømte” ofre for lysforurening. Havskildpadden lægger nemlig sine æg på stranden ud fra en timet og tilrettelagt plan om, at æggene klækker samtidig med at månen står lysene over havet. Når skildpaddeungerne kommer ud af deres æg, bruger de månens lys til at orientere sig og finde ud til havet. Men hvis der er meget kunstigt lys – f.eks. fra en oplyst strandpromenade – mister skildpaddeungerne orienteringen og kan komme til at gå den forkerte vej, fordi de mistolker det kunstige lys som månens skær over havet. 

5. Løvtræer

Det er ikke kun dyr, der er afhængige af naturens rytme i forhold til lys og mørke. Løvtræer bruger f.eks. dagens længde til at afkode, hvornår det er efterår og tid til at smide bladene. Og undersøgelser viser, at træer og planter påvirkes i lige så høj grad af kunstigt lys, som af naturligt lys. Hvis et træ står badet i lys døgnet rundt, er der derfor risiko for, at det ikke opdager, at det er ved at blive vinter. Dermed når det ikke at smide bladene og gøre sig klar, før kulden og frosten sætter ind.

6. Trækfugle

Mange trækfugle bruger stjernerne og månens skær til at navigere efter. Når mørket forsvinder, kan fuglene miste orienteringen og fare vild over havet – med fare for, at de til sidst dør af udmattelse. Andre fugle kan blive forvirrede over lyset fra fyrtårne, vindmøller, boreplatforme osv. og komme til at flyve direkte ind i dem. Alene i Nordamerika dør 100 millioner fugle årligt, fordi de flyver ind i oplyste bygninger.

(Kilder: samvirke.dk, dr.dk, darksky.org, lysforurening.dk)

Læs også: