Affald og ressourcer
I Miljøpunkt Østerbro arbejder vi med at formidle og inspirere til, hvad du kan gøre i din hverdag for at mindske dit ressource- og energiforbrug og dermed mindske udledningen af CO2. Vi giver blandt andet konkrete tips til hvad du, din skole eller din virksomhed kan gøre inden for områderne: madspild, tøjforbrug, plastik, genbrug, reparation, lokale fødevarer, selvforsyning, transport og energiforbrug i hjemmet. Desuden tilbyder vi undervisning med fokus på affald- og ressourceforståelse.
Vi danskere har nemlig et af de højeste ressourceforbrug i verden. Dertil kommer at en gennemsnitlig dansker på et år smider 447 kg affald ud. Det betyder, at vi bruger enorme mængder af råstoffer og energi på at lave nye produkter der hurtigt bliver til affald.
Ved at reducere vores affalds- og ressourceforbrug og sikre at ressourcerne bliver i kredsløb kan vi mindske vores ressource- og klimabelastning.
Projekter og aktiviteter
Her kan du se vores projekter og aktiviteter indenfor affald og ressourcer. Du kan også læse mere i vores årsplan her.
Re-Fashion Days
I dagene op til årets store forbrugsfest, Black Friday, sætter Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro fokus på tøjspild og bæredygtigt tøjforbrug med minifestivalen ‘Re-Fashion Days’.
Affaldsindsamling i Fælledparken
Kom og vær med søndag d. 15. november kl. 10 – 12, når vi befrier Fælledparken for cigaretskodder, mundbind, plastikemballage og andet skrald.
Bynatur og klimasikring
Natur i byen styrker biodiversiteten, mindsker luftforureningen, giver plads til grønne, rekreative byrum og gør byen mere robust overfor klimaforandringer og skybrud. Læs om vores arbejde med bynatur og klimasikring her.
Lån grej til affaldsindsamling
Vil du være med til at holde Østerbro ren for affald? Vi udlåner gribetænger og poseholdere til din næste indsamling - uanset om det er til søndagsturen, eller om du vil arrangere en tur sammen med naboer, venner eller arbejdspladsen.
Lån et æblemosteri
Har du et æbletræ i baghaven, eller vil du prøve at lave din egen hjemmelavede æblemost? Så kan du låne et æblemosteri af Miljøpunkt Østerbro og trylle overskudsæbler om til gyldne dråber.
Fornemmelse for mad
Et madspildsforløb for mellemtrinet, hvor eleverne lærer at bruge deres sanser og viden om mad til at minimere spild i hverdagen. Vi tager bl.a. på butiksbesøg og laver mad af overskudsvarer.
Nyhedsbrev
Modtag nyheder om grønne projekter og tiltag på Østerbro direkte i din indbakke ca. en gang om måneden
Seneste nyt
Er dit køkken en helbredsskadelig forureningskilde?
28. januar 2026 | Arrangement, Luftforurening, Nyhed
Garnfarvningsworkshop til Arts & Crafts Festival
11. november 2025 | Affald og ressourcer, Arrangement
Åbent Hus: Mindre biltrafik i Klimakvarteret
10. november 2025 | Arrangement, Luftforurening, Nyhed










