FULDT BOOKET – Nu har du igen chancen for at komme med på en af de populære bynaturvandringer på Nordhavnstippen. Denne gang tager vi kikkerten i hånden og bliver klogere på områdets rige fugleliv sammen med fugleguider fra DOF UNG. Turen er gratis og foregår torsdag d. 21. april kl. 16.30 – 18.00.
Lysforurening
Lysforurening er en hidtil undervurderet faktor i det store tab af biodiversitet og arter, som sker lige nu. Mørket er blevet en sjælden gæst, og det har forandret livet for titusindvis af dyr, planter og insekter. Miljøpunkt Østerbro arbejder for at sætte fokus på lysforurening og biodiversitet. Læs mere her.
Seks arter, der har brug for mørke
Gennem de sidste 100 år er mængden af kunstigt lys mangedoblet. Vi har lys i husene, på bilerne, i parkerne og i gadelamperne. Men når mørket forsvinder, har biodiversiteten det svært. Mange dyr, planter og insekter er nemlig afhængige af vekselvirkningen mellem dag og nat, lys og mørke.
Søg midler til biodiversitetsprojekter
Drømmer du om en by med vilde blomster, plads til insekter og smådyr og mere natur i lokalområdet? Københavns Kommune har oprettet en pulje, hvor du kan søge penge til lokale projekter, der skaber mere og bedre bynatur og biodiversitet. Næste frist er d. 1. marts 2022.
Vær med til at skabe lyskunst til Copenhagen Light Festival
Kalder byens børn: Hjælp os med at tegne vilde insekter og vær med til at skabe et spændende lys-kunstværk, der bliver vist på Copenhagen Light Festival i februar 2022. Værket skal sætte fokus på den betydning elektrisk lys og lysforurening har for biodiversiteten og vores mange insekter.
Workshop: få en grønnere gård, facade eller altan
FULDT BOOKET – Spirer der grønne drømme i din boligforening? Så kom og få gratis vejledning og inspiration til grønne tage, facadebeplantning, bivenlige blomsterenge eller frodige altaner. Det er torsdag d. 17. juni kl. 16.30 – 18.30. Læs mere og tilmeld dig her.
Biens Dag 2021
Frøbomber, planteworkshop og bi-skattejagt i Kildevældsparken. Vil du hjælpe byens bier? Så kom og vær med, når Østerbro fejrer bierne i anledning af FNs internationale bi-dag torsdag d. 20. maj. Læs mere om alle aktiviteterne her.
Flydende øer i Kildevældssøen
Har du lagt mærke til de flydende øer, som er blevet søsat i søen i Kildevældsparken? Øerne er lavet af seje Østerbroere i samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet. De er et eksempel på, hvordan man ved hjælp af ‘biomimetik’ kan forbedre livet og biodiversiteten i søen. Se billeder fra dagen her.
Workshop om bynatur og ‘biomimetik’
Vil du være med til at forbedre den lokale biodiversitet i Kildevældsparken? Og samtidig blive klogere på, hvordan vi som mennesker kan lære af eller ‘mime’ naturen? Så kom til workshop om ‘biomimetik’ lørdag d. 8. maj kl. 10 – 13.